torsdag den 5. april 2012

Jule-nisse-kage til fysioterapeuterne

Jeg havde besluttet at lave en kage til de søde fysioterapeuter på den klinik hvor jeg går til behandling hver uge.
Hvilken bedre anledning er der end julen? Næsten igen, så jeg valgte at lave en julekage med små sødde nisser og gaver, og naturligvis og lidt hjemmelavet marcipankonfekt.
Det startede i det ganske små...



Et lille bitte ansigt
Først kæmpede jeg med mit første forsøg på at modellere noget der skulle minde om en "menneske"



Det gik nu ok, det er jo trods alt en fiktiv ting så en bette nisse. Læg mærke til tandstikken foran nisserne - ja det var noget små-gnidder, men jeg er nu helt tilfreds med resultatet.
Noget af det mest besværlige ved nisserne var nissepigens fletninger. Jeg er i forvejen en knold til at ordne hår, så at lave bitte små fletninger i fondant og flette dem med to tandstikkere, dét var ikke lige så let igen. Men det lykkedes nogenlunde.



Selve kagen var en stjernekage, så det var noget kringlet at få den samlet igen med fyld i, så stjernen ikke blev skæv.
Det blev lidt julet med chokoladekage med mintkrokant-flødefyld.
Det meste af pynten er fondant med hindbærsmag. Resten ren fondant. Og så er der naturligvis også lige den hjemmelavede marcipankonfekt af ren marcipan og ren lækker nougat.

Er ikke i spor i tvivl om at kagen faldt i god jord, for der snakkes stadig om den i klinikken, når de skal høre hvad mit næste kageprojekt bliver :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar