torsdag den 5. april 2012

Kage-sjov med søsters unger

Nu skal alt jo ikke være alvor og sure miner, så jeg arrangerede en kage-dag med søsters unger, når nu de alligevel spurgte ind til hvordan man dog lavede de kager.

Først gik det op i hat og briller og vand farvet med madfarve.



Men der kom da efterhånden nogle ok kager ud af den "pædagogiske dag"

Først Kristinas mini-kage:



Med sommer og glade farver er man ikke spor i tvivl om at hun havde en sjov dag.

Kamillas kage blev omhyggeligt pyntet - endda med en folkevogsrugbrød med hippieprikker.


Kristian var ikke spor i tivl om at det skulle være en kage med biler og en vej og noget mere drenget, så selvfølgelig fik kan lov til at lave det.

En kage med skilt, lysfyr og bil med både vinduer, tagbox og det hele. Det er nu meget godt gået af 3 størrelser som aldrig har modelleret før :-)

Jeg selv legede lidt med et eksperiment, som absolut ikke blev som jeg ønskede. Men sådan går det jo nogen gange.
Mit forsøg skulle ligne en ost med en mus, men ak, jeg trænger stadig til at øve lidt på det her med modellering og 3D-kager.


I dag ved jeg dog nok til at finde ud af hvor det gik galt for mig. Opsmøringen er bare Alfa Omega. Hvis den ikke er i orden bliver kagen aldrig flot. Kan se på billederne at jeg lykkeligt havde glemt den meget flydende RI (Royal Icing), den kunne klart godt have tålt 10 - 15 minutters omrøring mere. Af skade bliver man klog, jeg har ikke haft tynd RI siden..
Nåh, ja så ville jeg stadig gerne på kursus i modellering af figurer, men det kommer nok en dag.
I hvert fald var det en hyggelig og sjov dag med ungerne.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar