lørdag den 21. april 2012

Chokolade-cremefyld

Chokoladecreme fyld er noget af det letteste at lave.

Hvis jeg bruger hvid eller lys chokolade bruger jeg 200 g chokolade til 1 portion, hvis jeg bruger mørk chokolade bruger jeg mellem 100 og 150 g.

Smelt chokoladen i 1/4 L piskefløde, på lav til mellem varme og under omrøring. Stil det på køl i mindst 8 timer eller til det er ca. 5 grader C.

Pisk op til en tyk skum, uden at det gryner - så pas på med hastigheden til sidst, stil evt. på køl et par minutter til en halv time inden brug.
Kommer du frisk frugt eller andet i fyldet, så husk at dræne så meget væde fra som muligt, så det ikke fortynder din fyld.

Du behøver selvfølgelig ikke at bruge denne fyld kun til fondantkager, du kan sagtens bruge den til en almindelig lagkage eller lignende; det smager det ikke dårligere af ;-)

Bon Appetit

Ingen kommentarer:

Send en kommentar