onsdag den 15. maj 2013

Sig ikke "Nu skylder du kage" i sjov....

Når sygeplejersken i sjov siger til min far "nu skylder du kage", ved jeg helt sikkert at hun endnu ikke har fundet ud af hvilken slags familie vi er.
I hvert fald bad ham mig lave en kage, igen en klassiker med chokoladedrømmekage med hvid chokolademousse (men med en twist i form af hindbær frosting til opsmørring), som han kunne tage med ind på lægeklinikken og sige "så tror jeg min kage-gæld er betalt"...

Temaet skulle være noget medicinsk og noget med piller, da det hele startede med en recept på piller...

Her er hvordan resultatet blev. Jeg er selv næsten tilfreds. Enhver er sin egen største kritiker, det ved jeg, men samtidig er jeg også den eneste der ved hvilke fejl og mangler der er i forhold til hvad jeg oprindeligt satte mig for...
Anyway, døm selv....
 
 
 

Mors dag

 
Når mors dag nærmer sig, og man har kagerester er der kun én løsning... Cake pops.

Jeg lavede kageresterne til en fin og lækker, næsten cremet romkugleagtig masse, som blev formet til en rund kegleform. Disse blev overtrukket med røde candy melts (en form for præ-indfarvet chokolade). Ud over disse blev der sat rosenblade i fondant. Og vupti, efter en masse blade og en masse candy melt har man et "hav af roser" til mors dag.


Der var endda så meget "romkugledej" at det også blev til en ordentlig portion træstammer.
 
 
 
Det var i hvert fald ikke sult vi alle led af da familien mødtes til Mors dag...

tirsdag den 14. maj 2013

"Store blå øjne" aka Babser

Når manden har fødselsdag og man allerede har lavet de mest nærliggende temaer skal der tænkes godt og grundigt før man finder på. Valget faldt på en bryst-kage. En ganske populær en blandt især unge mænd - men det faldt nu også i god jord her i huset selvom de fleste mænd har set deres 45års dag og lidt til.



Alt på kagen er spiseligt, inkl. BH'en, som er skåret ud i fondant og formet efter kagen.
Oprindeligt skulle det have været en kage med asti-kagebunde, desværre faldt de totalt fra hinanden og krummede så meget at jeg som nødløsning måtte skynde mig at klaske chokoladekage sammen.
Fyldet blev en bærsymfonimousse af røde og blå bær, så der var friskhed til at stå op i mod chokoladekagen.
Som sædvanlig er den smurt op med smørcreme, denne gang vanillesmørcreme, og betrukket med fondant.
 
Måtte have BH'en til at ligne bare lidt en rigtig BH, så det var med bitte små sting ved syningerne. Lidt hys har man vel lov at være når man når til at lave sin kage nr. 50. Tænk at det allerede er blevet til så mange. Især taget i betragtning at det udelukkende er en hobby og at jeg jo ikke bare lige "tju-bang" kan klase en kage sammen, skroget skal jo kunne følge med.

Nå men kage nr. 50 mødte også en kniv... Ikke lige den slags plastik kirurgi jeg kunne tænke mig, men i hvert fald blev der "åbnet op til herlighederne".
På billedet neden for kan man se hvordan sådan en brystkage er bygget op.
 
 
 
Bon Appetit

Mettes konfirmationskage




Så blev det tid til selve kagen.
I stedet for chokoladekage faldt valget på lilla giftkage, men stadig med jordbærmousse med knust hvid chokolade.
En slet ikke tosset kombination, fandt vi ud af her hjemme. Der skulle jo lige smages på resterne :-)

Kagen er smurt op med vanillesmørcreme og betrukket med fondant. Pynten er af fondant, sukkerkugler og Royal Icing så alt er spiseligt.

Tillykke med dagen Mette.

En ny Klokkeblomst

Da Maries fødselsdag nærmede sig, fortalte hun mig at Klokkeblomst har en månesten og at den laver blå festøv.
Jeg kunne godt regne ud at det betød endnu en klokkeblomstkage. Jeg er bestemt ikke tilfreds med den første klokkeblomstfigur jeg forsøgte at lave, så denne gang blev der sprunget over hvor gærdet er lavest og brugt en købt figur. Dog er alle andet på kagen spiseligt. Glimmeret, festøv, græskarlanternen og naturligvis blomsterne.
 
Selve kagen er "en klassiker", altså chokoladekag med hvid tobleronecreme med friske jordbærstykker, efter ønske fra Maries mor. En klassiker går man jo aldrig fejl af :-)
 
 
Som lovet skal der nok komme en "how to" på fremstillingen af denne kage. Jeg skal bare lige have den forfattet på forståelig vis først.

En prøvekage

For at afprøve om den valgte kombination af kage og fyld nu også var lige "det", blev der lavet en prøvekage. Jeg benyttede lejligheden til at afprøve nye blomsterforme. Synes selv den blev helt fin.
Den består af chokoladekage og jordbærmousse med knust hvid chokolade og er smurt op med smørcreme og betrukket med fondant. Pynten er fondant, Royal Icing og sukkerkugler.
Det viste sig at konfirmanden der skulle have kagen, ikke kunne lide chokoladekage, og så er det jo at en prøvekage har vist sig nyttig :-)